DKVR har nu fået et nyt flot virtuelt mødested, hvor vi kan hygge sammen i ægte virtual reality.

Stedet er mest ment som et “snakke sammen sted” – og kan endnu ikke tilbyde spil, og andre interaktive ting – men bare det at hænge ud med andre danske VR freaks, og snakke om sine favorit VR emner er vel også meget godt. Mødestedet er et lækkert auditorium / lounge sted, hvor der er masser af plads. Der kan være 50 personer derinde ad gangen. 🙂

Til at starte med vil der kun være ét virtuelt mødested i hele DKVR netværket – et hovedsted kaldet DKVR – Danmark. Men der vil snart komme flere steder til – så også Jylland, Sjælland, Fyn, og Lolland Falster, mm. kan få deres egne mødesteder.

Næste gang du har dit VR headset på, så smut en tur ud og se vores nye flotte sted. Du kan altid finde det via første link i hoved menuen på www.dkvr.dk – eller via dette nedenstående direkte link:

https://hubs.mozilla.com/wTpxVpo/dkvr-danmark

NB: man kan også deltage selv om man ikke har et VR headset – det kræver blot en browser og en mus. Så styrer man rundt via tastatur og mus. Men det er selvfølgelig bedst/sjovest at opleve det i ægte virtual reality via et VR headset.

Jeg glæder mig til at se jer alle derude.

VR hilsen fra Keld Guldhammer

DKVR