Facebook Horizon ser ud til at blive en blanding af Rec Room og VRChat

Facebook lancerer indenfor de kommende uger en “kun for inviterede” beta udgave af deres nye store VR platform “Horizon”

Horizon er designet som et sted hvor brugerne kan hænge ud, spille sammen, skabe ting sammen, og bygge alt hvad man kan finde på. Man kan ansøge om at få adgang til beta udgaven her https://www.oculus.com/facebook-horizon/sign-up/

Horizon er ikke en stor åben verden hvor alle hænger ud samtidig, men er delt op i små “verdener” hvor der kan være op til 8 spillere ad gangen.

Alt i Horizon er blevet bygget med integrerede værktøjer, hvilket giver brugeren muligheden for at lave deres egne rum og 3D modeller, mini spil, mm. – og det hele er selvfølgelig lavet så alle kan samarbejde om tingene.

Alle starter med at lande på “The Plaza” som er en slags hovedtorv for Horizon, og herfra kan man klikke sig videre ud i de forskellige verdener/minispil.

Indtil videre vil Horizon kun køre på Oculus’ egne headsets Rift S og Quest

Facebook siger de forventer at Horizon vil understøtte mere end 8 spillere pr. verden i fremtiden, og mon ikke også at PCVR og PSVR brugeren kommer med på vognen på et tidspunkt.